|
Falstria's er
et ganske lille siameseropdræt, der har eksisteret siden 1989.
Jeg lægger
meget stor vægt på mit daglige liv sammen med kattene. De skal først og
fremmest have det godt. Det er ikke altid let at forene kærligheden til
dyrene med det at opdrætte, og for mit vedkommende har det betydet, at
det kun er blevet til ganske få kuld killinger i årenes løb.
Jeg har
importeret hunkatte fra Holland, Tyskland og Norge for at yde min skærv
til racens genetiske mangfoldighed. Jeg har beholdt døtre fra dem alle,
og jeg har solgt til andre opdrættere, som jeg på længere sigt kan
hente nye hunner hjem fra.
Mit
mål er at lave stamtavler, der udelukkende indeholder siamesere. Jeg har i
øjeblikket en linje, der er helt ren, og en, hvor orientalerne ligger
meget langt tilbage.
Kattene går
overalt i huset og om sommeren også på terrassen, der er indhegnet som fælles
løbegård for dyr og mennesker. Sådan er vi enige om, at vi gerne vil
have det, kattene og jeg, og jeg har besluttet, at jeg ikke vil sælge
killinger til hjem, hvor de skal have lov til at løbe frit. 

|